Port Lincoln – Hej Haj!

Ved ankomsten i Adelaide, havde Christina egentlig regnet med bare at kunne hoppe i vandet for at se nogle hvidhajer. Det vidste sig dog at være en 7 timers køretur op af kysten for at komme hen til der hvor der er mange hvidhajer. Så vi satte kursen mod Port Lincoln så Christina kunne få tikket en af hendes største ønsker af på hendes bucketliste.

Ved ankomst i Port Lincoln blev turen straks booket til dagen efter, da det var en heldagstur. Vi valgte at bruge resten af vores dag på at tulle lidt rundt i Port Lincoln for at se hvad den havde tilbyde.

Vi smuttede først forbi en gammel mølle, hvor vingerne var taget af.

Vi kravlede op på den for at nyde udsigten over vandet, men vi var nu ikke særligt begejstrede for trappen vi skulle gå op af. Vi kunne nemlig se lige igennem det, gelænderet var rusten og der snurrede sig sådan rundt. Vi døbte dem ”steps of doom”.

Vi tog herefter videre op til deres look-out point. For virkelig at se over hele byen og havnen.

Man kunne se ud over vandet og se hvor de havde deres store tun containere. Da Port Lincoln hovedsageligt lever af indkomsten af tun.

Vi kørte forbi et lille museum som viste historien om Port Lincoln i forhold til deres søfart.

Dagen efter blev det tiden Christina havde set frem til med spænding. Det betød at vi skulle op kl. 6.00 for at skulle møde der henne kl. 7.00 eller det troede vi… Da vi havde fået to forskellige tider at vide, men vi tog udgangspunkt i papirerne som viste sig ikke at være rigtige, skulle have været der kl. 6.30, men heldigvis kørte vi tidligt og ankom i havnen kl. 6.37, efter at de lige havde ringet til Christina for at høre hvor hun blev af. I havnen blev Christina smidt af og Malene tog tilbage til campingpladsen.

Da Malene ikke har sin smartphone med og vi normalt benytter os af Christinas Iphone til Google Maps, betød dette at Malene var nød til at finde en alternativ måde at finde hjem på, uden GPS. Dette betød at vi dagen inden var kørt ruten hen til havnen hvor hun fik skrevet sin helt egen rutevejledning.

 

Hun fandt da tilbage!

På båden fik Christina igen set en solopgang, denne gang over havet. Det må nu siges at der er et smukt syn, dog var det stadig bare alt for tidligt!

Sejlturen tog ca. 4 timer før vi ankom til destinationen. Dette betød også 1 times sejllads på åbent hav, hvor den lille båd fik en ordentlig gyngetur med den høje bølge gang.

Ved ankomsten, slog vi anker meget tættere på øen hvor alle søløverne var end forventet.

Det var ret trist at tænke over at disse søløver var hajens måltid. For de så virkelig alt for søde ud!

Men tiden blev ikke spildt for to sekunder efter at vi havde lagt anker, så kom den første hvidhaj.

 

Så der var ikke meget tid at tænke, Christina fik lagt vægte på og blev hastigt hjulpet ned i det lille bur som den anden første.

Det var en helt surrealistisk oplevelse at være nede under vandet. Det var vildt at se hajerne i deres naturlige element, det som overraskede Christina var at hajerne slet ikke virkede så store under vandet. Det var først da hun kom tilbage op på båden og så hvordan de svømmede langs bådkanten at man virkelig så hvor store de var. Vi var heldige den dag og så hele 4 forskellige hvidhajer. Heriblandt en stor hun hvidhaj, hun var omtrent de 5 meter. Så den var faktisk ikke så stor igen for en hun hvidhaj.

Vi var ikke så mange på båden hvilket betød at vi var to hold, så tiden under vandet blev forlænget for de normale 45 minutter til 1 time og 30 minutter. Det var rigtig koldt men så fedt at de valgte bare at lade os være nede i vandet så meget længere end normalt.

Oppe på båden kunne vi også se hvordan hajerne blev tillokket af maddingen. Det lykkedes dog ikke at få det klassiske ”smile” billede, dette var det tætteste på.

Men hajerne kom tæt på buret og de bed også i buret. Den ene gang da Christina selv var i buret og den anden gang da hun stod oppe på bordet.

Det var nu ikke kun hajerne der var interesserede i madingen, en masse fugle omringede også båden. Hvor man blev helt nervøse for dem, da de landede på vandet hvor der under dem var en masse hvidhajer. Der skete dog heldigvis ikke noget.

Det var en suveræn fed oplevelse! Det var så fedt, man kan slet ikke mærke at de er i vandet før de er foran en. Kan helt klart anbefales hvis i skulle befinde jer i Adelaide eller ved en kyst i Mexico. Hvis i er i Cape Town i Sydafrika hvor man også kan komme i et bur, vil jeg anbefale jer ikke at gøre det da der sker flest ulykker der. Så deeet!

Efter turen blev Christina hentet af Malene og kom tilbage til en helt ren Logan, så det var virkelig lækkert at komme tilbage til. De små glæder i livet er nogle gange også nogle af de bedste. Så ved i også hvad Malene fik brugt sin dag på, hvis i undrede jer. Hun fik derudover også spillet en del Plants vs. Zombies og slappet af. Malene sender en kærlig tanke ud til sin far, som tak for Ipad.

Vi tog herefter videre mod vores næste mål, Melbourne.

Jeres

Christina og Malene

Arriving at Adelaide, The initial thought Christina had, was that she could just jump right in the water and watch some Great Whites! Unfortunately, it was a 7 hour drive the complete opposite way of where we were going. And off we went!

The day after arriving at Port Lincoln, Christina had already booked a time to swim with the sharks.

06.00 am we both had to get up and get ready, so that Christina could get to cross off a one of her big wishes on the bucket list!

The trip on the Boat was a beautiful sight, and about 4 hours long before they reached the place with the Great Whites. To everyone’s surprise, the sharks were there straight away! Usually it would take at least an hour before they would show.

Right beside where the boat had anchored, there was a small island, on which there was a colony of sea lions, and all their pups. Nice to know that they could be the next meal of the shark L

Being under the water was a whole other and great experience! Watching the sharks in their real habitat was amazing, and to everyone’s luck, they saw a total of 4 different sharks, around 4-5 meters long.

Usually there would be 6 teams, but this time, there were only 2, so that meant extra time in the water with the sharks.

If you’re ever in Adelaide, this can definitely be recommended, though you should probably avoid cage diving in South Africa, because of the extreme high accident rate.

Yours Sincerely

Christina and Malene