tirsdag den 9. juni 2015

Great Barrier Reef

 Efter vores eventyr i Airlie Beach tog vi videre mod vores næste eventyr på havet, Great Barrier Reef!



Dette var vores anden tur som vi havde booket ved rejsebureaet. Det var en heldagstur, hvilket betød at vi skulle tidligt op, igen! Virksomheden vi var afsted med hed Dive Down Under, hvor dykkeinstruktørerne alle var fra PADI. Dette betød at vi vidste at sikkerheden rundt om dykningen var helt i orden.
Vores tur inkluderede snorkling, 1. gangs dykning samt helikopter flyvetur, så vi glædede os rigtig meget!
Vi startede vores tur ud med at skulle dykke. Vi blev briefet om sikkerhedsreglerne og generelt hvordan man dykkede øverst, inden vi skulle hoppe i vandet. Her begyndte nerverne så småt at melde sig, specielt for Malene, som generelt ikke er glad for at have hovedet under vandet.


 
Vi ønskede dog begge at hoppe i vandet sammen og kom også på det samme hold. Vi fik gearet på og nerverne løb løbsk for Malene men hun bed det i sig og hoppede i vandet med os andre.
Når man trækker vejret under vandet, for første gang gennem dykkerudstyret, er det meget anderledes for hvordan man trækker vejret på lands. Vi skulle lige så stille dykke ned af, men Malene havde brug for to sekunder mere end os andre mens dykkerinstruktøren ikke forstod at hun lige havde brug for to sekunder, så han hev hende ned af og ville samtidig vise en fisk, som uheldigvis svømmede direkte op i hendes ansigt. Dette var lige en tand for meget og Malene kom op igen, og så til fra bådens sikkerhed.
Christina vendte sig dog til vejrtrækningen under vandet og forsatte.



Den første runde var kort og man ville gerne se mere end man nåede. Derudover var man linket sammen med instruktøren, så man svømmede ikke frit rundt. Da Christina kom om bord igen, valgte hun at booke endnu en dykketur, hvor man kunne svømme lidt rundt alene, hvor dykkerinstruktøren bare holdt øje med en og viste vej.
Vi faldt i snak med nogle andre på båden, som vi sad sammen med ved et bord og de valgte også at tage en ekstra dykkerunde med Christina, så de kunne tage af sted sammen.



Inden Christina kom ud at dykke igen skulle vi afsted med helikopteren.


 
Vi fik vores headset på og afsted det gik!





Flyveturen varede 10-15 minutter som forsvandt i løbet af ingen tid.


Der var en helt fantastisk udsigt oppe fra luften over hele revet. Det var helt vildt skønt at kunne se det hele oppe fra.


 
So pretty!


Efter flyveturen havde Christina ingen tid, da de andre skulle dykke med hende, men dette resulterede i et ræs efter hendes bikini, som Malene syntes var ekstremt sjovt at se, da Christina løb rundt på stolene så Malene tog grinende et par billeder… (Tak for det! – C)


 
Anden dykketur var helt klart den bedste og det var fantastisk der nede under vandet. Christina var endda så heldig at se en havskildpadde under vandet! Så lykken var stor efter dykketuren.


Great Barrier Reef var en hel unik oplevelse og den mest klassiske af de oplevelser vi har haft her i Australien. Vores crew var igen super hyggelige. På turen hjem valgte en af dem at synge en masse Reggae musik med bl.a. sangen ”Don’t worry about a thing” og han sang derudover også nogle Elvis sange. En smadder sjov og hyggelig måde at slutte dagen af på.


Resten af crew’et havde det også alt for sjovt, og fyrede den ene joke af efter den anden. Hvilket gjorde turen det sjovere, en tand underligere og en smule akavet til tider.


Til slut lige et billede af en alt for glad Christina med certifikatet om at hun har været ude at dykke, hvor hun står med hendes to dykkeinstruktører.


 
Great Barrier Reef, var smuk som vi havde håbet og en unik oplevelse.

Jeres
Malene og Christina



Ingen kommentarer:

Send en kommentar