Vi havde fået
mange lovprisninger om Melbourne. Så vi var meget spændte på endelig at se byen
og se om det nu også virkelig passede hvad alle gik og fortalte.
Det regnede dog
en del da vi var der, men vi tog stadig afsted ind i byen hver dag.
Vi startede ud
med at se deres museum og The Royal Exhibition Haul. Rigtigt ville vi bare ind
og se The Roayl Exhibition Haul, da prisen ellers ville blive alt for dyr men
ham som stod bag disken syntes vidst det var fedt at to unge interesserede sig
for deres kultur, så vi fik billetterne til museet kvit og frit!
Vi tog først ind i museet, igen var der udstillinger af dinosaurer. En underlig fascination blandt australiere. Museet var enormt, og der var masser at se. De havde også en udstilling om alverdens dyr, hvor de også kom ind på Black Saturday, som var en dag med enorm skovbrande i Melbourne. Her døde mange dyr og fortællingen om en koala gik verden rundt, som skabte opmærksomhed om problemerne med skovbrandende.

Vi tog først ind i museet, igen var der udstillinger af dinosaurer. En underlig fascination blandt australiere. Museet var enormt, og der var masser at se. De havde også en udstilling om alverdens dyr, hvor de også kom ind på Black Saturday, som var en dag med enorm skovbrande i Melbourne. Her døde mange dyr og fortællingen om en koala gik verden rundt, som skabte opmærksomhed om problemerne med skovbrandende.
Efter museet tog
vi hen til The Royal Exhibition Haul.
Det er et World
Heritage Site, med enorm historie. Det var dog ikke udstillinger der inde da de
var ved at renovere en del.
Men en ting vi bed mærke i var at der to gange hvert år bliver afholdt eksamener her for universitets studerende i Melbourne. Så det betyder at der i lokalet sidder 2000 elever af gangen med samme eksamen. Det er altså virkelig mange mennesker i et rum, specielt når akustikken var så dårlig som den var der inde. Så er man nu glad for hvordan eksamenerne fungere hjemme i Danmark.
Vi gik også ude i
haven som hørte til The Royal Exhibition Haul. Det var en meget pæn gåtur,
specielt når man tænker over at man går midt inde i midtbyen.

Dagen efter
brugte vi på at gå lidt rundt i Melbourne. Her oplevede vi virkelig hvor stort
det er. 7 etager indkøbscentre, en bygning inde i en bygning og masser af
højhuse. Der var også undergrundstationer lokaliseret under indkøbscentrene, så
det var en helt anden verden end hvad vi kender hjemme fra.

Vi gik også forbi
en plads, som de benytter til diverse arrangementer hvor der stod en masse af
disse futuristiske bygninger.
En anden ting som
Melbourne er kendt for, er deres streetart. Disse lå gemt i små hjørner,
afkroger og sidegader. Men de var også på store bygninger som kunst. Vi gik ind
i en ellers lidt halv skummel gyde hvor der var masser af streetart.
På vores udflugt
gennem byen, gik vi forbi et teater som lige nu spillede The Lion King, så vi
valgte at tage ind og se den, den efterfølgende dag. Christina havde hørt gode
ting om den, men aldrig selv været inde og se det og vi vidste egentlig begge
ikke helt hvad vi kunne forvente. Vi tjekkede traileren og tænkte hvorfor ikke?
Vi tog der ind
med en spændt fornemmelse. Der var i hvert fald ekstremt smukt inde i teateret
og man følte sig lidt fornem, sådan at tage i teateret.
Det var en af de
bedste beslutninger vi har taget her ovre! Det var så suverænt godt! Vi fik
kuldegysninger når de sang, vi grinede og smilte og var bare helt igennem
imponerede. Det var en skøn oplevelse og helt klart noget som kan anbefales!
Den dag var vi
også på et art gallery, så vi følte os lidt fine i det som en helhed. Meget
kultiverede.
The Art Gallery
var virkelig stort og viste alle former for kunst. Der var de klassiske ældre,
kendte malerier.
Der var historisk
kunst, med fokus på Anzac og 2. verdenskrig. De havde vist et kort over
Australiernes deltagelse i begge krige, de røde er fra 1. verdenskrig mens de
blå symbolisere 2. verdenskrig. Vi har ikke før tænkt over hvor stor en
deltagelse Australien har haft i disse krige før vi kom her hen.

Det som gjorde
galleriet mindeværdigt for Christina var nu ikke alt det før nævnte men det at
de også viste nutidens kunst eller snarere noget som hun ikke før har tænkt
over som kunst. Nemlig kunsten af YouTube. Der var en ung kunstner som tegner
kendte mennesker, specielt kendte YouTubere, hun laver så selv videoer af
hvordan hun tegner dem og ligger det ud på YouTube. Så blandt alle disse
kunstværker er der et lille stykke internet som en del af kunsten. Det var nu
ret syret at se.

Vi valgte her
efter at besøge the Parliament House of Victoria. Det virkede meget spændende
faktisk at komme ind og se hvor det hele sker. Faktisk da vi kom op foran
bygningen, som var enorm, så var der nogle politikere som blev interviewet ude
foran (den menneske gruppe i venstre hjørne)
Beslutningen om
at tage der ind, var en rigtig god idé, for det var så meget smukkere end man
kunne have forestillet sig. Det ene rum imponerede mere end det vi så før. Det
første var indgangen.
Oppe i loftet var
der stadig lyskroner, de fleste stadig med ægte krystaller.
Det første lokale
for politikkerne var House of Commons , i Australien følger de nemlig den britiske
model.
De havde også et
bibliotek, tiltænkt kun til politikerne og ansatte i parlamentet. Det var som
at gå tilbage i tiden, for nogle af bøgerne var virkelig gamle. Der var stadig
nye modeller, men det var noget helt andet at være der inde end et almindeligt
bibliotek.

Det næste rum vi
var i House of Lords. I den britiske model var det kun lords som kunne få plads
her inde, dog er det sådan at i Australien kan man blive stemt ind i begge
huse, uden nogen hensyn til om man er en lord eller en ganske almindelig
borger, så længe man er kvalificeret til jobbet. På trods af at der egentlig
ikke er nogen royal forskel, så blev dette lokale dog overdøset lidt mere med
guld, dog uden lyskroner som i det andet rum.
Deres Parliament
var enormt flot, dette skyldes nu også at bygningen blev bygget da Victoria
oplevede deres ”Gold Rush”, så de havde guld i kæmpe store mængder og derved
masser af penge til at være overdådige.
Vi sluttede vores
tur af med at gå igennem en stor park, hvor vi så Cooks Cottage, som blev
importeret fra England til Australien. Så den så stadig ud som da den var i
England. Hvilket er lidt skørt at tænke over at man sådan kan transportere et
hus.
Alt i alt var vi vildt glade for Melbourne, vejret var ikke helt på vores side men vi fik stadig set en masse og oplevet en del. Vi kan helt klart se hvorfor folk er glade for Melbourne og det er også blevet en af favoritbyerne.
Jeres
Christina og
Malene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar