Vores rejse gennem Australien: Hårdt liv er hårdt!

Så er vores roadtrip rigtig begyndt og vi har været ude og se en masse ting.

I starten havde vi tænkt os at kalde dette post "ædt op" men med regnen kunne vi også bare kalde den hårdt liv er hårdt. I kommer sikkert til at have SÅ ondt af os, eller…?

Anyways.. Så startede vores uge godt ud. Solen skinnede og vi fandt den lille by Harrington, som var helt igennem fantastisk!

Den var ikke stor men smadder hyggelig.

Vi fandt også en super fin campingplads, med masser af plads.

Her havde vi også adgang til en lille pool, som vi nærmest havde for os selv, et køkken og adgang til køleskabe og frysere. Hvilket var en fryd, derudover havde de også gjort noget ud af deres campingplads, så vi endte virkelig med at fortryde at vi ikke blev der en eller to dage mere.

Det eneste der var, som ikke var selve campingpladsens skyld men den smule regn der var faldet, var at der var proppet med myg! Vi blev ædt op og vi fik anbefalet noget insekt spray af ejeren men vi endte alligevel med en del stik samt en aften i bilen med fokus på at komme af med alle de bæster inden vi skulle i seng!

Inden vi kørte videre fra Harrington var vi også en smut forbi stranden, som endte med en lang gåtur langs vandet, da det var en dejlig varm dag.

Det var virkelig en fryd.

Det vi på denne gå tur fandt ud af, var at vi begge nok skal huske liiiiidt mere solcreme en anden gang, av hvor kan man da blive solskoldet!

Nå men vi kørte videre og så skiltet til Billabong zoo. Det viste sig at være en god idè. Det var en lille zoo hvor man kom helt tæt på dyrene. Ham her løb fx frit rundt så man skulle passe på hvor man gik!

De havde også en del koalaer, da de havde et stort program med at redde Billabongs vildliv og derudover så avlede de også på koalaerne så der vil komme flere koalaer igen.

Vi kom også lige ind til der hvor man måtte komme hen og røre en af koalaerne, som tog det hele meget cool. Vi måtte dog ikke selv holde dem men det var nu også helt okay!

En af de ikke helt så store attraktioner var deres eksotiske fugle, men for os blev de en helt speciel oplevelse. De kom helt op til buret for at blive aet og nusset med. Og denne lille fætter blev så glad for Christina at den begyndte med at forsøge at give hende mad. Dog var det mest bedårende faktisk at de snakkede og reagerede på ”hello”, hvor de så sagde det tilbage til os.

Vi fik sagt farvel til fuglene og fandt vores vej hen til kænguruerne og wallabyerne, hvor man frit måtte gå rundt samt fodre dem med majs.

Det var en virkelig fed oplevelse og det blev da bare toppet af med at der var en kænguru mor med unge, som Christina også fik fodret.

Vi fandt sent vores campingplads, i en lille by vi har glemt navnet på. Men vi så nu heller ikke virkelige meget mere af byen end campingpladsen. Vi var dog ikke meget imponeret over campingpladsen da vi automatisk sammenlignede den med den i Harrington men det må nu siges at vores udsigt var kanon!

Her fik vi også en noget alternativ aftensmad, bestående af gårsdagens hotwings samt chokopops… Mmmmh, men sådan er livet på farten og vi fik det spist.

Dagen efter gik turen videre og vi stoppede op ved byen Woolgoogla, ja det er navnet på en by… Der findes mange spøjse bynavne i Australien!

I Woolgoogla holdte vi en for at tage en tur gennem en regnskov for at se et vandfald. Det blev en større oplevelse i forventet!

Det startede stille og roligt ud, masser af træer og fugle sang i toppen af træerne..

Så begyndte de små forhindringer så som vandløb uden overgange, på dette billede var det endda en nem overgang.

Ellers så kunne det også se sådan ud.

Men vi kom hel skindet over alle disse løb, også skete det. Christina blev bidt. Men af hvad? Vi fik hamret det af og det eneste vi kunne huske det var at den var ca. 5-7 cm lang, tynd, sort og gul. Der var ikke så meget andet at gøre end at gå videre og håbe det ikke var noget. Vi stødte så på nogen andre som var så venlige at fortælle os at vi skulle holde udkig efter igler, som godt kunne springe. Så det var det som var hoppet på Christina, lettet over at det ikke var giftigt gik vi videre… Dog også med den viden at hvis vi fik våde fødder så ville de komme ned i skoen. Mums.

Vi ankom dog endelig til vandfaldet som var et smukt syn og det var nu specielt at se.

På turen tilbage blev vi dog angrebet af flere igler, eller rettere sagt så blev Christina angrebet og Malene baskede rundt om sig i frygt. Vi kom sikkert til bilen med igler i skoene som endnu ikke havde bidt sig fast. Skoene kom hurtigt af og de største igler ud og skoene blev så lagt i to poser og lagt ned i en af vores plasticbokse hvor de først vil blive brugt igen når vi har fået dem igennem en vaskemaskine!

Vi kørte hurtigt videre og fandt en sød lille by kaldet Yamba hvor vi campede natten over, her fra kørte vi videre til Evans Head. Som var et kystområde, spørg ikke om navnet for vi har ingen idè hvorfor det skal hedde head! Men her havde de også en regnskov, dog med udsynet til flere myg og evt. Igler som en mand venligt advarede os mod, valgte vi i stedet at gå op på en udkigspost med syn over havet og regnskoven.

Det var fedt at se det hele fra en ny vinkel.

Også begyndte regnen…

Vi fandt frem til en lille by Wardell, hvor vi havde to overnatninger, der skete ikke så forfærdeligt meget den dag vi blev i Wardell.

Vi besluttede os for at tage videre her i weekenden og trække længere ind i landet, fremfor op hvor cyklonen rasede.

Vi valgte derfor at køre til Nimbin da det skulle være et specielt sted at besøge. Vi vidste ikke hvad der ventede men kørte og da vi ankom så vi hvorfor det var et specielt sted. Tiden stod stille i byen og var forblevet i 1960'ernes hippi tid. Der var meget specielle ting, huse, mennesker og dyr. Der var derudover en meget streng lugt i luften...

Den oplevelse rigere og en hurtig beslutning om at her skulle vi ikke shoppe souvenirs og stedet var heller ikke lige et sted hvor vi ønskede at overnatte, så vi kørte videre før vi var fanget der grundet oversvømmelser.

Vi kørte en del rundt og vi er nu i byen Casino, selvom vi egentlig ville campe i Lismore da der var mere at se der dog var det sådan at deres å nu var blevet til en flod og en af campingpladserne allerede var i gang med at evakuere, så vi valgte at holde i Casino.

Her et lille billede fra Lismore, hvad to dages regn kan gøre…

Vi har nydt wifien på campingpladsen og fælles arealerne hvor vi kan ligge og flyde.

Vi har derudover set et par dyr. Lørdag aften var der en kæmpe sværm af flagermuse som blev ved med at flyve over campingpladsen i godt 20 minutter i samme mængde!