mandag den 9. februar 2015

Første uge i Sydney

 Så er vores første uge gået, den forsvandt hurtigt. Dagene og tiderne svinder mens vi tager det som det kommer. Denne uge har været en lidt sløv uge, med en masse gå ture for at få det hele på plads, det kom lidt bag på os hvor lang tid alt ville tage. Vi har snakket med et par stykker her på hostellet, hvor vi også har fået af vide at det er meget normalt at det altid tager længere tid at få det hele på plads end man lige troede.
Selvom ugen har startet ud med få store oplevelser har vi nu nydt gå turene gennem Sydney.
Vi startede vores morgener stille og roligt ud, hvor vi som udgangspunkt har prøvet at spise hjemme fra, men grundet nogle lidt skæve åbningstider for køkkenet har vi ofte nødsaget os til at klare morgenmaden på værelset. Her blev Malenes multitool vores bedsteven og hun sender et par ekstra stykker tak ud til sin far!

 
 
Når morgenmaden var klaret tog vi ind mod byen. Hvor det første vi altid ser og går forbi er denne bygning!
 
 
Sydney er en stor by med masser af flotte gader og høje bygninger. I Sydney blandes det gamle med det nye, hvilket får selv en almindelig gåtur ned af gaden til at blive en lille seværdighed i sig selv.
 






Som så mange andre storbyer findes der også skjulte veje og små finurlige steder.
Her fandt vi en lille sidegade, gemt væk fra turismen hvor der hang en masse fuglebure. Vi ved ikke hvorfor men på den anden side, hvorfor ikke? Det var i hvert fald et anderledes og smukt syn.

 
Mange af Sydneys bygninger er også præget af runde forme, specielt vinduerne. Dette betyder at mange af højhusene går fra en kedelig stor klods til en seværdig stor klods.

 
 
Selvom Sydney i sit store hele er en smuk by, er den nu også som så mange andre storbyer. Vi har haft forventet noget mere af byen og vi glæder os nu også til snart at komme videre fra denne by.
Dog er det sådan at grundet at det hele har taget noget mere tid og at vi derudover har haft et ønske om at tage det stille og roligt og ikke skyndet os og derved tage for ildede beslutninger har vores uge også været præget af forlængelse af vores ophold på hostellet.
Dette vil sige at vi et par gange er stødt på denne lille seddel:

 
 
Første gang så gik vi hele vejen ned til receptionen med alle vores tasker pakkede og klar til at skifte værelse, her blev vi mødt af den flinkeste medarbejder som sørgede for at vi slap for at skulle vente på vores nye værelse ved at vi kunne få vores gamle tilbage. Anden gang vi forlængede skulle vi igen egentlig skifte værelse men den samme medarbejder kom op til os på dagen kl 9 for at fortælle at han igen havde sørget for at vi ikke skulle skifte værelse. Det kalder man service på højt niveau!
 
Vi har sluttet vores uge af med at tage ud og lege rigtige turister og hvad er det man som turist skal se mens man er i Sydney? Ja nemlig, operahuset!

 
 

Hvis vi skal være ærlige så blev vi vidst begge lidt skuffede over operahuset, vi var ikke der inde så vi kan ikke udtale os om hvordan det er at være der inde men set ude fra er det egentlig bare en spøjs bygning med en masse turister som prøver at få det bedste billede eller selfie.
Når dette er sagt så blev det obligatoriske billede foran operahuset nu alligevel taget!
 
 
Det vi egentlig syntes der var seværdig var Sydney Bridge.
 
 
 
 
Dette kan også skyldes at vi fandt et fredeligt sted, hvor vi også kunne sidde og nyde udsigten over vandet.
 

Ved havnen var der også forskellige statuer og skulpturer. Hvor de specielt viste noget af deres historie frem.
Vi kom forbi denne statue som stod på et grønt område, som kiggede over havnen.


De viste også et gammelt kort over hvordan Sydney havn så ud i 1988, hvilket var meget spændende at se og en smuk måde at vise det på.

 
 
De havde også bygget et springvand med tilhørende vandkanaler. Dette skulle vise hvad det var de første opdagelsesrejsende så da de fandt Australien. Billedet viser en brøkdel af hele fontænen og dette var en af de sidste, men vi syntes at denne lige havde en del sjove dyr på sig.
 
 
 
 
Afsluttende vis vil, vi gerne lige nævne hvad vi forventer os med bloggen og hyppigheden af opslag.
Denne uge har vi ikke oplevet så meget og derfor har vi ikke løbende opdateret vores blog, det vi har sat os til mål er at vi hver søndag smider et opslag ind og hvis det er en uge fyldt med eventyr vil der også komme et opslag fra os om onsdagen og ellers hvis der lige skulle ske noget ekstra ordinært, men altså som udgangspunkt vil der hver søndag være et nyt opslag.
 
Jeres Christina og Malene
 

1 kommentar:

  1. Fantastiske billeder. Ser rigtig skønt ud.
    Nyd hvert øjeblik
    Knuuuus
    Mor

    SvarSlet