At være to steder på en gang og Byron Bay

 

Vi undskylder mange gange den manglende aktivitet på bloggen, der sker en del og internet adgangen og tiden er der bare ikke altid. Der vil de næste par dage blive smidt et par blogopslag op, så i er lidt bedre opdaterede om hvor vi er.

Så her kommer det første opslag. Vi rejste lidt frem og tilbage siden vores sidste opslag, hvor vi så ankom til Byron Bay hvor vi endelig blev mødt af masser af sol og varme!

Køreturen der hen gik fint, men vi kunne dog ikke lade være med at grine over dette vejskilt, for det er så evigt sandt!

 

Der er vejarbejde over det hele her i Australien, hvor man skal snegle sig igennem veje som egentlig er fine men der er en medarbejder som står i vejkanten. Vi er tydeligvis ikke de eneste som er ved at få lidt nok af det vejarbejde.

Vi fandt et hyggeligt lille sted 10 minutters kørsel fra Byron Bay midtby, kaldet Broken Head, hvor vi var omgivet af en naturpark ind mod landet og en fredet strand ud mod havet. Stranden måtte vi frit benytte og her blev der også udforsket lidt.


 

Vi klatrede rundt på klipperne og det var så smadder hyggeligt at have det for os selv.



Vi fik spadseret lidt rundt i Byron, hvor vi blev i tre dage. Vi fik set nogle surfere på den store strand og fik gået lidt rundt i byen. Det var virkelig hyggeligt, men efter de dage valgte vi at tage videre op.

Første stop blev Pottsvile, en lille by ud mod kysten.

Køreturen der op, blev en tur op af en masse bakker og snøvlede veje men udsigten der oppe var vild flot.
I Australien har de turist router som er en lille omvej men hvor man så ser naturen i stedet for en lang lige motorvej, så dem benytter vi os af når vi har god tid.

I Pottsvile fik vi ordnet det mest spændende nogensinde… Vasketøjet, det tog det meste af dagen men dagen efter så hoppede vi ud i bølgerne.



Her var der en rigtig stærk strømning og mange bølger så vi gik ikke langt ud med det var sjovt at kaste sig rundt i bølgerne og lade sig blive trukket af strømmen. Vi nød derudover at vi endelig havde en pool igen, så her havde vi det også sjovt.

 

I Pottsvile lokale butik fandt vi også Willy Wonka chokolade!!!

Et totalt highlight for Christina, som blev i godt humør hver gang hun tog et stykke chokolade og tullede rundt og sang Willy Wonka sangen.

Vi kørte videre op hvor vi holdte i Tweeds Head. Tweeds Head var ikke helt så spændende og der skete ikke så meget.


 

Dog er det en meget sjov by, i forhold til at du kan gå over vejen også er du i en anden tidszone. Tiderne er nemlig anderledes i New South Wales og Queensland. Der er en times forskel, hvilket til tider gjorde det lidt forvirrende med hvornår butikkerne egentlig lukkede.

Det var dog en meget hyggelig by at gå rundt i hvor vandet lå lige ud for hvor der også var en mindepark.

Derudover så vi også Australiens version af Walk of Fame, underlig placering samt navne som for os var ukendte. Men vi har været der!

 

Derudover fik Christina tikket et punkt af en bucket liste. Måske ikke nødvendigvis sin egen, men stadig væk.

” Right now, you’re standing the state line. You’re two places at once.”

 

Dem som kender referencen vil forstå det men hun var to steder på én gang, nemlig en fod i New South Wales og med den anden fod i Queensland.

Herefter valgte vi at tage tilbage til Byron Bay, da vi fik undersøgt at det faktisk var billigst og vidst også bedst at tage surf undervisning der. Turen gik tilbage og Christina fik booket sig ind til 2 x 3,5 timers undervisning.

Det var en fryd at komme ud at surfe.
Inden vi kom ud i bølgen blå, fik vi dog det teoretiske på plads på land og fik øvet os i hvordan man skulle komme op på boardet.





Den første lektion fik vi hjælp med at komme op på boardet, så vi ikke rigtig selv padlede men derimod kom op at stå. Det var fedt at kunne stå lige i første forsøg.
Malene stod ude og legede fotograf, men da Christina i andet forsøg red hele bølgen ind til kysten, hvor var Malene? Væk! Ej hun hentede vores ting, men det var lidt øv men Christinas surf lære ærgrede sig sådan over at hun ikke fik et billede, nu hvor Christina kom så tæt på stranden. Men billeder fik vi alligevel.

Efter noget tid i vandet blev vi dog tvunget til en lille pause, da der kom små brandmænd ind med tidevandet som sviede når man blev ramt. Vi alle blev ramt og ved Christina blev den så glad for hendes ben at den blev siddende så man lige skulle hive den af med hånden, men der hvor det skete blev der surfet videre. Dog var der en anden pige på holdet som slet ikke syntes at det var spor sjovt. Men vi andre ville ud i vandet igen og hun følgede trop.

Pausen gav potte og brandmændende var næsten væk, så der var ikke flere problemer på den front og der blev surfet videre.

 

Dagen efter var der hvor vi selv skulle padle og klare os helt selv, vi var flere på holdet denne gang men vi blev delt op i to hold.

Det var meget hårdere nu selv at skulle padle og hoppe op på brættet men det gik virkelig godt. Dog var der mange i vandet og de andre fra Christinas hold fandt hurtigt ud af at hun var god til at få øje på de gode bølger. Dette betød at hver gang hun vente sig om for at padle og fange bølge blev hun omringet af de andre som ødelagde bølgen… Fedt, dog så lære man hurtigt med, så hun begyndte bare at give de andre besked på hvornår de kunne padle og ventede selv på den næste! Hæhæ

Vi var dog alt for mange og nogen gange endte det desværre med at vi hoppede ind i de samme bølger eller vi kørte ind i hinanden. Der var på et tidspunkt hvor Christina blev smidt af boardet da der var en anden pige som var væltet mens en tredje pige var på vej ind mod hende. Det skete heldigvis ikke noget og man fik afprøvet nogen af de ting, vores trænere havde fortalt os man skulle gøre hvis man røg under vandet.

 

Alt i alt var det at lære at surfe mega fedt og kan klart anbefales til alle andre, vores surftrænere var alle sammen vildt gode og flinke og det var en mega fed oplevelse. Kan klart anbefales!

Anden gang vi var i Byron Bay, tog vi også op til deres lystårn. Den ligger højt oppe på en klippe så man havde en smuk panorama udsigt, udover hele Byron Bay!
 

 

Lystårnet var også smukt i sig selv og var lidt over 100 år gammelt men smukt vedligeholdt. I mens den blev bygget var der 16 skibsbrud ud for kysten, så det var et lystårn som der virkelig var brug for.

 

 

Malene fik også lige skudt et billede ud af bilen, fra vores tur ned fra fyret da stranden var tom og bølgerne flotte!

Byron Bay var virkelig en skøn by, tiltænkt turister men vi kan også se hvorfor. Selvom der var masse af turister, så var stemningen der henne stadig så klassisk Australsk. Den der afbalancerede afslappede stemning, som vi sådan elsker. "No worries"

Jeres
Malene og Christina