Hovedstaden ingen kan huske – Canberra

 

 

Efter Melbourne begyndte vi at køre op mod Canberra da vi ønskede at se hovedstaden.

På vores tur op til Canberra så vi også et par små ting, hvor vi kørte lidt rundt i Gippsland området.

Vi stoppede først ved en kæmpe chokolade fabrik, hvor man kunne få gratis smagsprøver og se hvordan chokoladen blev lavet.

 

Vi endte begge to med at købe os hvert vores krus til varm kakao og små chokolade knapper til kakaoen.

Vi tog ud til et reservat, hvor de havde en kæmpe dam som leverede ren drikkevand til dem som bor i Melbourne. Melbourne og området rundt om er det eneste område i hele Australien, som får rent drikkevand fra en dam.

Vi så derudover også en af de ældste svingbroer som stadig findes. Vi så den dog ikke svinge ud.

 

Vi tog derudover op til Walhalla, hvor vi så en gammel guldmine. Desværre var minen lukket for dagen, så vi kom ikke ind i den. Vi så lidt ude fra og så hvor små de bure var mændene skulle ind i, når de skulle ned i minen. Så det forbavsede os, desværre ikke, da vi så denne mindesten til alle de mænd som har måttet lade livet i jagten på guldet.

Efter Walhalla tog vi hen til Canberra. Vi ved ikke helt om det bare var os eller om det var byen men vi var ikke vitterligt imponerede. Der var mange rigtig flotte bygninger og man kunne også fornemme på byen at det var her at det skete, det var den by hvor man kunne mærke at der var en hvis magt. Der var mange retssale, politiske bygninger, monumenter og et kæmpe nationalt bibliotek men vi var stadig ikke vildt imponerede. Vi valgte dog at tage ind i ”The High Court of Australia” da Christina gerne ville se dette, nu hvor hun forhåbentlig snart skal studere jura. Vi er dog ret sikre på at det ikke ser sådan ud hjemme i Danmark.

Bygningen var enorm og havde tre sale. Der var også meget lyst der inde.

 

En af retssalene var åbne for at man kunne komme ind og se og høre om deres retssystem, hvilket var meget spændende at få et indblik i.

 

De havde også en lille udstilling, hvor de bl.a. også havde en af de berømte klassiske parykker til udstilling. Så man kunne se hvordan de så ud, denne paryk var blevet brugt af to forskellige dommere i ca. 50 år, så det var en rigtig lækker en.

 

De fortalte også om Magna Carta, som går ud på at ingen er over loven.

Selvom Canberra ikke var lige så fascinerende som håbet, var det nu alligevel godt at se hovedstaden. Derudover var det også fedt for Christina at se The High Court.

Jeres

Malene og Christina

Going to the Capital city, was something we just had to do! But on our way towards Canberra, we made some stops around the Gippsland region.

First stop was at a Chocolate factory, which was awesome! There were free samples, and you got to see how the chocolate was made. We both ended up buying a mug, with some chocolate for hot chocolate to drink in it.

Afterwards we went to a reserve, where we saw a big dam, which delivered the water they drank I Melbourne and surroundings.

Third stop was at an old swing bridge which was one of the oldest in all of Australia, and the only one still working.

We also went to a small city called Walhalla, to watch a goldmine, which unfortunately was closed, so we didn’t get to see it on the inside.

Arriving at Canberra, was an impressive sight! The buildings were incredible, and you just got a sense of a certain power. We also got to watch a High Court!

Even though Canberra weren’t exactly as we hoped for, it was a nice city to see!

Yours Sincerely

 

Christina and Malene 

Det kulinariske Melbourne

Vi havde fået mange lovprisninger om Melbourne. Så vi var meget spændte på endelig at se byen og se om det nu også virkelig passede hvad alle gik og fortalte.

Det regnede dog en del da vi var der, men vi tog stadig afsted ind i byen hver dag.

Vi startede ud med at se deres museum og The Royal Exhibition Haul. Rigtigt ville vi bare ind og se The Roayl Exhibition Haul, da prisen ellers ville blive alt for dyr men ham som stod bag disken syntes vidst det var fedt at to unge interesserede sig for deres kultur, så vi fik billetterne til museet kvit og frit!
Vi tog først ind i museet, igen var der udstillinger af dinosaurer. En underlig fascination blandt australiere. Museet var enormt, og der var masser at se. De havde også en udstilling om alverdens dyr, hvor de også kom ind på Black Saturday, som var en dag med enorm skovbrande i Melbourne. Her døde mange dyr og fortællingen om en koala gik verden rundt, som skabte opmærksomhed om problemerne med skovbrandende.

Efter museet tog vi hen til The Royal Exhibition Haul.

 

Det er et World Heritage Site, med enorm historie. Det var dog ikke udstillinger der inde da de var ved at renovere en del.

Men en ting vi bed mærke i var at der to gange hvert år bliver afholdt eksamener her for universitets studerende i Melbourne. Så det betyder at der i lokalet sidder 2000 elever af gangen med samme eksamen. Det er altså virkelig mange mennesker i et rum, specielt når akustikken var så dårlig som den var der inde. Så er man nu glad for hvordan eksamenerne fungere hjemme i Danmark.

Vi gik også ude i haven som hørte til The Royal Exhibition Haul. Det var en meget pæn gåtur, specielt når man tænker over at man går midt inde i midtbyen.

Dagen efter brugte vi på at gå lidt rundt i Melbourne. Her oplevede vi virkelig hvor stort det er. 7 etager indkøbscentre, en bygning inde i en bygning og masser af højhuse. Der var også undergrundstationer lokaliseret under indkøbscentrene, så det var en helt anden verden end hvad vi kender hjemme fra.

Vi gik også forbi en plads, som de benytter til diverse arrangementer hvor der stod en masse af disse futuristiske bygninger.

 

En anden ting som Melbourne er kendt for, er deres streetart. Disse lå gemt i små hjørner, afkroger og sidegader. Men de var også på store bygninger som kunst. Vi gik ind i en ellers lidt halv skummel gyde hvor der var masser af streetart.

 

På vores udflugt gennem byen, gik vi forbi et teater som lige nu spillede The Lion King, så vi valgte at tage ind og se den, den efterfølgende dag. Christina havde hørt gode ting om den, men aldrig selv været inde og se det og vi vidste egentlig begge ikke helt hvad vi kunne forvente. Vi tjekkede traileren og tænkte hvorfor ikke?

 

Vi tog der ind med en spændt fornemmelse. Der var i hvert fald ekstremt smukt inde i teateret og man følte sig lidt fornem, sådan at tage i teateret.

Det var en af de bedste beslutninger vi har taget her ovre! Det var så suverænt godt! Vi fik kuldegysninger når de sang, vi grinede og smilte og var bare helt igennem imponerede. Det var en skøn oplevelse og helt klart noget som kan anbefales!

Den dag var vi også på et art gallery, så vi følte os lidt fine i det som en helhed. Meget kultiverede.

The Art Gallery var virkelig stort og viste alle former for kunst. Der var de klassiske ældre, kendte malerier.

 

Der var historisk kunst, med fokus på Anzac og 2. verdenskrig. De havde vist et kort over Australiernes deltagelse i begge krige, de røde er fra 1. verdenskrig mens de blå symbolisere 2. verdenskrig. Vi har ikke før tænkt over hvor stor en deltagelse Australien har haft i disse krige før vi kom her hen.

De havde også et rum fyldt med de røde blomster, her kunne man selv hænge en om på væggen.

Det som gjorde galleriet mindeværdigt for Christina var nu ikke alt det før nævnte men det at de også viste nutidens kunst eller snarere noget som hun ikke før har tænkt over som kunst. Nemlig kunsten af YouTube. Der var en ung kunstner som tegner kendte mennesker, specielt kendte YouTubere, hun laver så selv videoer af hvordan hun tegner dem og ligger det ud på YouTube. Så blandt alle disse kunstværker er der et lille stykke internet som en del af kunsten. Det var nu ret syret at se.

Vi valgte her efter at besøge the Parliament House of Victoria. Det virkede meget spændende faktisk at komme ind og se hvor det hele sker. Faktisk da vi kom op foran bygningen, som var enorm, så var der nogle politikere som blev interviewet ude foran (den menneske gruppe i venstre hjørne)

 

Beslutningen om at tage der ind, var en rigtig god idé, for det var så meget smukkere end man kunne have forestillet sig. Det ene rum imponerede mere end det vi så før. Det første var indgangen.

 

Oppe i loftet var der stadig lyskroner, de fleste stadig med ægte krystaller.

 

Det første lokale for politikkerne var House of Commons , i Australien følger de nemlig den britiske model.

 

De havde også et bibliotek, tiltænkt kun til politikerne og ansatte i parlamentet. Det var som at gå tilbage i tiden, for nogle af bøgerne var virkelig gamle. Der var stadig nye modeller, men det var noget helt andet at være der inde end et almindeligt bibliotek.

Det næste rum vi var i House of Lords. I den britiske model var det kun lords som kunne få plads her inde, dog er det sådan at i Australien kan man blive stemt ind i begge huse, uden nogen hensyn til om man er en lord eller en ganske almindelig borger, så længe man er kvalificeret til jobbet. På trods af at der egentlig ikke er nogen royal forskel, så blev dette lokale dog overdøset lidt mere med guld, dog uden lyskroner som i det andet rum.

 

Vi kom også forbi lokalet, hvor politikerne har deres officielle taler.

Deres Parliament var enormt flot, dette skyldes nu også at bygningen blev bygget da Victoria oplevede deres ”Gold Rush”, så de havde guld i kæmpe store mængder og derved masser af penge til at være overdådige.

Vi sluttede vores tur af med at gå igennem en stor park, hvor vi så Cooks Cottage, som blev importeret fra England til Australien. Så den så stadig ud som da den var i England. Hvilket er lidt skørt at tænke over at man sådan kan transportere et hus.

Alt i alt var vi vildt glade for Melbourne, vejret var ikke helt på vores side men vi fik stadig set en masse og oplevet en del. Vi kan helt klart se hvorfor folk er glade for Melbourne og det er også blevet en af favoritbyerne.

Jeres

Christina og Malene

Port Lincoln – Hej Haj!

Ved ankomsten i Adelaide, havde Christina egentlig regnet med bare at kunne hoppe i vandet for at se nogle hvidhajer. Det vidste sig dog at være en 7 timers køretur op af kysten for at komme hen til der hvor der er mange hvidhajer. Så vi satte kursen mod Port Lincoln så Christina kunne få tikket en af hendes største ønsker af på hendes bucketliste.

Ved ankomst i Port Lincoln blev turen straks booket til dagen efter, da det var en heldagstur. Vi valgte at bruge resten af vores dag på at tulle lidt rundt i Port Lincoln for at se hvad den havde tilbyde.

Vi smuttede først forbi en gammel mølle, hvor vingerne var taget af.

Vi kravlede op på den for at nyde udsigten over vandet, men vi var nu ikke særligt begejstrede for trappen vi skulle gå op af. Vi kunne nemlig se lige igennem det, gelænderet var rusten og der snurrede sig sådan rundt. Vi døbte dem ”steps of doom”.

Vi tog herefter videre op til deres look-out point. For virkelig at se over hele byen og havnen.

Man kunne se ud over vandet og se hvor de havde deres store tun containere. Da Port Lincoln hovedsageligt lever af indkomsten af tun.

Vi kørte forbi et lille museum som viste historien om Port Lincoln i forhold til deres søfart.

Dagen efter blev det tiden Christina havde set frem til med spænding. Det betød at vi skulle op kl. 6.00 for at skulle møde der henne kl. 7.00 eller det troede vi… Da vi havde fået to forskellige tider at vide, men vi tog udgangspunkt i papirerne som viste sig ikke at være rigtige, skulle have været der kl. 6.30, men heldigvis kørte vi tidligt og ankom i havnen kl. 6.37, efter at de lige havde ringet til Christina for at høre hvor hun blev af. I havnen blev Christina smidt af og Malene tog tilbage til campingpladsen.

Da Malene ikke har sin smartphone med og vi normalt benytter os af Christinas Iphone til Google Maps, betød dette at Malene var nød til at finde en alternativ måde at finde hjem på, uden GPS. Dette betød at vi dagen inden var kørt ruten hen til havnen hvor hun fik skrevet sin helt egen rutevejledning.

 

Hun fandt da tilbage!

På båden fik Christina igen set en solopgang, denne gang over havet. Det må nu siges at der er et smukt syn, dog var det stadig bare alt for tidligt!

Sejlturen tog ca. 4 timer før vi ankom til destinationen. Dette betød også 1 times sejllads på åbent hav, hvor den lille båd fik en ordentlig gyngetur med den høje bølge gang.

Ved ankomsten, slog vi anker meget tættere på øen hvor alle søløverne var end forventet.

Det var ret trist at tænke over at disse søløver var hajens måltid. For de så virkelig alt for søde ud!

Men tiden blev ikke spildt for to sekunder efter at vi havde lagt anker, så kom den første hvidhaj.

 

Så der var ikke meget tid at tænke, Christina fik lagt vægte på og blev hastigt hjulpet ned i det lille bur som den anden første.

Det var en helt surrealistisk oplevelse at være nede under vandet. Det var vildt at se hajerne i deres naturlige element, det som overraskede Christina var at hajerne slet ikke virkede så store under vandet. Det var først da hun kom tilbage op på båden og så hvordan de svømmede langs bådkanten at man virkelig så hvor store de var. Vi var heldige den dag og så hele 4 forskellige hvidhajer. Heriblandt en stor hun hvidhaj, hun var omtrent de 5 meter. Så den var faktisk ikke så stor igen for en hun hvidhaj.

Vi var ikke så mange på båden hvilket betød at vi var to hold, så tiden under vandet blev forlænget for de normale 45 minutter til 1 time og 30 minutter. Det var rigtig koldt men så fedt at de valgte bare at lade os være nede i vandet så meget længere end normalt.

Oppe på båden kunne vi også se hvordan hajerne blev tillokket af maddingen. Det lykkedes dog ikke at få det klassiske ”smile” billede, dette var det tætteste på.

Men hajerne kom tæt på buret og de bed også i buret. Den ene gang da Christina selv var i buret og den anden gang da hun stod oppe på bordet.

Det var nu ikke kun hajerne der var interesserede i madingen, en masse fugle omringede også båden. Hvor man blev helt nervøse for dem, da de landede på vandet hvor der under dem var en masse hvidhajer. Der skete dog heldigvis ikke noget.

Det var en suveræn fed oplevelse! Det var så fedt, man kan slet ikke mærke at de er i vandet før de er foran en. Kan helt klart anbefales hvis i skulle befinde jer i Adelaide eller ved en kyst i Mexico. Hvis i er i Cape Town i Sydafrika hvor man også kan komme i et bur, vil jeg anbefale jer ikke at gøre det da der sker flest ulykker der. Så deeet!

Efter turen blev Christina hentet af Malene og kom tilbage til en helt ren Logan, så det var virkelig lækkert at komme tilbage til. De små glæder i livet er nogle gange også nogle af de bedste. Så ved i også hvad Malene fik brugt sin dag på, hvis i undrede jer. Hun fik derudover også spillet en del Plants vs. Zombies og slappet af. Malene sender en kærlig tanke ud til sin far, som tak for Ipad.

Vi tog herefter videre mod vores næste mål, Melbourne.

Jeres

Christina og Malene

Arriving at Adelaide, The initial thought Christina had, was that she could just jump right in the water and watch some Great Whites! Unfortunately, it was a 7 hour drive the complete opposite way of where we were going. And off we went!

The day after arriving at Port Lincoln, Christina had already booked a time to swim with the sharks.

06.00 am we both had to get up and get ready, so that Christina could get to cross off a one of her big wishes on the bucket list!

The trip on the Boat was a beautiful sight, and about 4 hours long before they reached the place with the Great Whites. To everyone’s surprise, the sharks were there straight away! Usually it would take at least an hour before they would show.

Right beside where the boat had anchored, there was a small island, on which there was a colony of sea lions, and all their pups. Nice to know that they could be the next meal of the shark L

Being under the water was a whole other and great experience! Watching the sharks in their real habitat was amazing, and to everyone’s luck, they saw a total of 4 different sharks, around 4-5 meters long.

Usually there would be 6 teams, but this time, there were only 2, so that meant extra time in the water with the sharks.

If you’re ever in Adelaide, this can definitely be recommended, though you should probably avoid cage diving in South Africa, because of the extreme high accident rate.

Yours Sincerely

Christina and Malene

Syd Australien – Vineksperterne

Efter vores lange tur gennem The Outback, var vi nu glade for at møde rigtig civilisation igen.

Vi fandt en campingplads lokaliseret midt i vinområdet. Her gik der påfugle rundt på campingpladsen og det resulterede i at vores kære Logan lige blev gjort lidt rent og fik fjernet alle de dyr som havde sat sig fast i gitteret foran.

 

 Vi tog ud i den lille vin by for at se hvad de havde at byde på. Der var rigtig mange vingårde, og derudover gik de meget op i fin mad. Et sted som var både butik og seværdighed var The Almond Train.



Det var et gammelt tog som var blevet restaureret til en lille butik og café.

Her kunne man købe en masse som ville stå godt til et glas vin og alverdens nødder. Derudover havde de også små finurlige ting som man kunne have i hjemmet.

Vi tog derefter videre ud til en mindepark. Da dagen før havde været Anzac dag. Dette er en af Australiens vigtigste helligdage, som er tiltænkt at mindes alle australske soldater som er faldet i krigen. Derfor var parken fyldt med blomster og denne strikkede røde blomst, som vi desværre har glemt navnet på.

Det var meget specielt at se hvordan næsten alt blev lukket ned for en hel dag uden straks at vide hvilken helligdag det var. De har meget med at ære deres soldater.

Dagen efter tog vi ind til Adelaides midtby, hvor trafikken var forfærdelig! Vi fandt hurtigt et sted at parkere og tog resten af dagen på fods. Vi tog ind på deres museum som ikke var særlig stort men fyldt med udstoppede dyr, hvilket var lidt underligt. Ved siden af havde de deres Art Gallery, som var enormt og rigtig flot.

Vi tog herefter ud til deres marked. Der var en masse boder, specielt med mad. Det var sjovt at se men der var alt for mange mennesker til rigtigt at kunne nyde det. Vi havde endda valgt en hverdag hvor folk burde at arbejde så vi ønsker ikke at vide hvordan det så er en weekend!

På campingpladsen fik vi anbefalet Victor Harbour som var en lille times kørsel fra Adelaide.

Her var det rigtig flot og vi tog ud for at tage en gåtur ud til den lille ø som Victor Harbour er forbundet til. Der var endda en hestevogn som trak folk over til øen.

 

Øens navn var

Og den levede også op til sit navn. Der var masser af forskellige granitsten rundt omkring på øen. Denne sten gruppe syntes vi lignede en hval, kan i se det?

Der var også kæmpe sten som lå ud for øen og der løb Christina selvfølgelig ud..

Udsigten fra øen over vandet var også rigtig smuk, det var en rigtig hyggelig dag.

Nu hvor vi i Sydaustralien var vi nød til at besøge en af de mange vingårde. Vi tjekkede det hele lidt igennem og så Wolf Blass vingård.

 

Det var en lidt større vingård, hvor vi også kunne smage nogle hvidvine. Vi følte os rigtig fornemme da vi sad og prøvede vine for at se hvilken vi bedst kunne lide.

Vi endte med at købe to, en hvidvin og en moscato.

De smagte helt fantastisk og vi ved nu også hvilket mærke vi trygt kan gå efter, hvis vi ønsker at drikke noget hvidvin igen herovre.


 

Adelaide var en fin by, dog var der ikke mange seværdigheder som vi havde håbet på. Det var fedt at se hvor vinen kommer fra og kører forbi endeløse vinmarker men ellers var der ikke så meget igen.

Jeres

Malene og Christina

After the extremely long time we spend in the Outback, it was nice to finally see some civilization again! Arriving at South Australia in Adelaide, we found a camping place, which was placed in the middle of all the winery’s that was surrounding the city. And we were so lucky that a peacock came along and started to clean the front of our car from insects that had been splattered everywhere!

Roaming around the city, we went to a couple of the famous winery’s and a place called The Almond Train, where you could nut heaps of things like; nuts, soap, souvenirs, wine and so much other stuff.

Other than that we decided to visit a memorial park, the day after Anzac day. There where flowers everywhere.

The day after, we went to the city center of Adelaide. Here the traffic was especially horrible! When we finally found a parking space, we went on a museum, an art gallery, and a market. Though we never really figured out how there could be so many people on a weekday, when we thought people were supposed to be working?

At our camping place, we got recommended Victor Harbour, which was a beautiful sight! It was a small island, surrounded by rocks, penguins and the sea.

But anyway, as you know by now, we were in South Australia, so of course we had to go buy some wine! We felt quite ‘’posh’’, when tasting the wine and Moscato.

All in all Adelaide, was a nice city, but nothing compared to Carins!

Yours sincerely

Malene And Christina