Så er vores roadtrip rigtig begyndt og vi har været ude og
se en masse ting.
I starten havde vi tænkt os at kalde dette post "ædt op" men med regnen kunne vi også bare kalde den hårdt liv er hårdt. I kommer sikkert til at have SÅ ondt af os, eller…?
I starten havde vi tænkt os at kalde dette post "ædt op" men med regnen kunne vi også bare kalde den hårdt liv er hårdt. I kommer sikkert til at have SÅ ondt af os, eller…?
Anyways.. Så startede vores uge godt ud. Solen skinnede og
vi fandt den lille by Harrington, som var helt igennem fantastisk!
Den var ikke stor men smadder hyggelig.
Vi fandt også en super fin campingplads, med masser af
plads.
Her havde vi også adgang til en lille pool, som vi nærmest
havde for os selv, et køkken og adgang til køleskabe og frysere. Hvilket var en
fryd, derudover havde de også gjort noget ud af deres campingplads, så vi endte
virkelig med at fortryde at vi ikke blev der en eller to dage mere.

Det eneste der var, som ikke var selve campingpladsens skyld
men den smule regn der var faldet, var at der var proppet med myg! Vi blev ædt
op og vi fik anbefalet noget insekt spray af ejeren men vi endte alligevel med
en del stik samt en aften i bilen med fokus på at komme af med alle de bæster
inden vi skulle i seng!
Inden vi kørte videre fra Harrington var vi også en smut
forbi stranden, som endte med en lang gåtur langs vandet, da det var en dejlig varm
dag.
Det var virkelig en fryd.
Det vi på denne gå tur fandt ud af, var at vi begge nok skal
huske liiiiidt mere solcreme en anden gang, av hvor kan man da blive
solskoldet!
Nå men vi kørte videre og så skiltet til Billabong zoo. Det
viste sig at være en god idè. Det var en lille zoo hvor man kom helt tæt på dyrene.
Ham her løb fx frit rundt så man skulle passe på hvor man gik!
De havde også en del koalaer, da de havde et stort program
med at redde Billabongs vildliv og derudover så avlede de også på koalaerne så
der vil komme flere koalaer igen.
Vi kom også lige ind til der hvor man måtte komme hen og
røre en af koalaerne, som tog det hele meget cool. Vi måtte dog ikke selv holde
dem men det var nu også helt okay!
En af de ikke helt så store attraktioner var deres eksotiske
fugle, men for os blev de en helt speciel oplevelse. De kom helt op til buret
for at blive aet og nusset med. Og denne lille fætter blev så glad for
Christina at den begyndte med at forsøge at give hende mad. Dog var det mest
bedårende faktisk at de snakkede og reagerede på ”hello”, hvor de så sagde det
tilbage til os.
Vi fik sagt farvel til fuglene og fandt vores vej hen til kænguruerne
og wallabyerne, hvor man frit måtte gå rundt samt fodre dem med majs.
Det var en virkelig fed oplevelse og det blev da bare toppet
af med at der var en kænguru mor med unge, som Christina også fik fodret.
Vi fandt sent vores campingplads, i en lille by vi har glemt
navnet på. Men vi så nu heller ikke virkelige meget mere af byen end
campingpladsen. Vi var dog ikke meget imponeret over campingpladsen da vi
automatisk sammenlignede den med den i Harrington men det må nu siges at vores
udsigt var kanon!
Her fik vi også en noget alternativ aftensmad, bestående af
gårsdagens hotwings samt chokopops… Mmmmh, men sådan er livet på farten og vi
fik det spist.
Dagen efter gik turen videre og vi stoppede op ved byen
Woolgoogla, ja det er navnet på en by… Der findes mange spøjse bynavne i
Australien!
I Woolgoogla holdte vi en for at tage en tur gennem en
regnskov for at se et vandfald. Det blev en større oplevelse i forventet!
Det startede stille og roligt ud, masser af træer og fugle
sang i toppen af træerne..
Så begyndte de små forhindringer så som vandløb uden
overgange, på dette billede var det endda en nem overgang.
Ellers så kunne det også se sådan ud.
Men vi kom hel skindet over alle disse løb, også skete det.
Christina blev bidt. Men af hvad? Vi fik hamret det af og det eneste vi kunne
huske det var at den var ca. 5-7 cm lang, tynd, sort og gul. Der var ikke så
meget andet at gøre end at gå videre og håbe det ikke var noget. Vi stødte så på
nogen andre som var så venlige at fortælle os at vi skulle holde udkig efter
igler, som godt kunne springe. Så det var det som var hoppet på Christina,
lettet over at det ikke var giftigt gik vi videre… Dog også med den viden at
hvis vi fik våde fødder så ville de komme ned i skoen. Mums.
Vi ankom dog endelig til vandfaldet som var et smukt syn og
det var nu specielt at se.
På turen tilbage blev vi dog angrebet af flere igler, eller rettere
sagt så blev Christina angrebet og Malene baskede rundt om sig i frygt. Vi kom
sikkert til bilen med igler i skoene som endnu ikke havde bidt sig fast. Skoene
kom hurtigt af og de største igler ud og skoene blev så lagt i to poser og lagt
ned i en af vores plasticbokse hvor de først vil blive brugt igen når vi har
fået dem igennem en vaskemaskine!
Vi kørte hurtigt videre og fandt en sød lille by kaldet
Yamba hvor vi campede natten over, her fra kørte vi videre til Evans Head. Som
var et kystområde, spørg ikke om navnet for vi har ingen idè hvorfor det skal
hedde head! Men her havde de også en regnskov, dog med udsynet til flere myg og
evt. Igler som en mand venligt advarede os mod, valgte vi i stedet at gå op på
en udkigspost med syn over havet og regnskoven.
Det var fedt at se det hele fra en ny vinkel.
Også begyndte regnen…
Vi fandt frem til en lille by Wardell, hvor vi havde to
overnatninger, der skete ikke så forfærdeligt meget den dag vi blev i Wardell.
Vi besluttede os for at tage videre her i weekenden og
trække længere ind i landet, fremfor op hvor cyklonen rasede.
Vi valgte derfor at køre til Nimbin da det skulle være et specielt sted at besøge. Vi vidste ikke hvad der ventede men kørte og da vi ankom så vi hvorfor det var et specielt sted. Tiden stod stille i byen og var forblevet i 1960'ernes hippi tid. Der var meget specielle ting, huse, mennesker og dyr. Der var derudover en meget streng lugt i luften...
Den oplevelse rigere og en hurtig beslutning om at her skulle vi ikke shoppe souvenirs og stedet var heller ikke lige et sted hvor vi ønskede at overnatte, så vi kørte videre før vi var fanget der grundet oversvømmelser.
Vi kørte en del rundt og vi er nu i byen Casino, selvom vi egentlig ville campe i Lismore da der var mere at se der dog var det sådan at deres å nu var blevet til en flod og en af campingpladserne allerede var i gang med at evakuere, så vi valgte at holde i Casino.
Vi valgte derfor at køre til Nimbin da det skulle være et specielt sted at besøge. Vi vidste ikke hvad der ventede men kørte og da vi ankom så vi hvorfor det var et specielt sted. Tiden stod stille i byen og var forblevet i 1960'ernes hippi tid. Der var meget specielle ting, huse, mennesker og dyr. Der var derudover en meget streng lugt i luften...
Den oplevelse rigere og en hurtig beslutning om at her skulle vi ikke shoppe souvenirs og stedet var heller ikke lige et sted hvor vi ønskede at overnatte, så vi kørte videre før vi var fanget der grundet oversvømmelser.
Vi kørte en del rundt og vi er nu i byen Casino, selvom vi egentlig ville campe i Lismore da der var mere at se der dog var det sådan at deres å nu var blevet til en flod og en af campingpladserne allerede var i gang med at evakuere, så vi valgte at holde i Casino.
Her et lille billede fra Lismore, hvad to dages regn kan
gøre…
Vi har nydt wifien på campingpladsen og fælles arealerne
hvor vi kan ligge og flyde.
Vi har derudover set et par dyr. Lørdag aften var der en kæmpe
sværm af flagermuse som blev ved med at flyve over campingpladsen i godt 20
minutter i samme mængde!
Derudover så fik vi også en ny ven i vasken, kan i se den?
Hmmm måske et close-up?
Hæhæ, yup den tittede frem i håndvasken!
Søndagen blev brugt på en tur i biografen for at se den film
som Maria og alle andre sådan har snakket om!
Ja så den fik vi set….
Men vi ser frem til at regnen nu snart stopper så vi kan
komme til Byron Bay og op til Brisbane.
Puha vi har dælme haft det hårdt, har i ikke ondt af os?
Hæhæ…