Brisbane kære Brisbane

Brisbane blev en alternativ oplevelse. I Brisbane skiftes vi med at blive syge, slappede af da vi nød at have et kortvarigt ”hjem” og havde mange lange gåture.

Vi ankom til Brisbane midt om dagen d. 4 marts, da vi ønskede at fejre Christinas fødselsdag i Brisbane. Vi var så heldige at få en plads på en campingplads midt inde i byen, så vi i bus maks havde 10 minutters køretur. Bussen blev vi glade for da vi hurtigt dummede os ved at parkere i et parkeringshus midt inde i byen… Det gjorde ondt i pengepungen!

Om aftenen fik vi, til specielt Malenes store fryd, nogle nye venner… Tyske venner! Det gik let som en leg at få snakket med dem. Gebrokken engelsk smasket sammen med en masse tysk som groft blev oversat. Det skal siges Malene er ved at være træt af alle de tyskere her i Australien!

Vi brugte en dag til at fejre Christinas fødselsdag, men det blev fortalt om i et opslag for sig, som i kan se her.

Dagen derpå valgte vi at tage den med ro, og fik snakket noget mere med vores tyske venner som vi også fik spillet en del kort spil med, for så vilde er vi.

Vi valgte at tage ud og gå en tur inde i byen for at se denne an. Igen var det en storby som så mange andre, men med floden havde vi en super flot udsigt på Brisbanes Skyline.

Vi ville egentlig gerne have været oppe i pariserhjulet for at se udsigten der oppe fra,



men med en al for høj pris for hvad vi fik ud af det, valgte vi bare at beundre den nede fra.

Vi fik også sejlet over floden i nogle af de gratis færger som tøffede rundt på floden. Hvilket egentlig var ret fedt lavet.

Vi fik også set noget mere kulturelt.

Vi tog først en tur på museum. De havde lige nu en udstilling med dinosaurer,



hvor vi blandt andet fandt den dinosaur som vidst inspirerede den onde fisk i Ice Age 2.

 

 

Vi fik også set noget om Australiens deltagelse i 1. verdenskrig, som vi før ikke rigtig havde hørt noget om. Specielt tre mænd blev hædret, men vi måtte ikke tage billeder inde på udstillingen i respekt for de faldende mænd og deres pårørende.
Noget som de lagde meget vægt på, for vi tog også op til udstillingen om Aboriginals, hvor de derudover også advarede mod at de havde billeder af afdøde vigtige personligheder i deres kultur, som kunne skabe ubehag hos de indfødte. Det skal her siges at det bare var billeder af personerne fra da de levende. De skal dog alligevel have hatten af for at de prøver at komme dem så meget i møde.

Vi lærte her noget om de Aboriginals og herved også noget om Australiens tidligste historie. Vi har nu også en meget større forståelse overfor de Aboriginals om hvorfor de er så sure på de ”hvide” australiere og turisterne.

Vi så derudover også noget om deres natur, som de er yderst stolte af.



Specielt havet blev vist på en yderst speciel men meget fed måde.



Det var næsten som at være under vandet.

På vej hjem fik vi også et fantastisk syn over floden, hvor solen var gået ned.



På vejen tilbage til vores campingplads, gik vi igennem en af deres parker, hvor vi fandt dette tempel, som var helt oplyst. De der små finurlige opdagelser man laver i storbyerne.



Dagen efter tog vi i ”The Art Gallery”, for at se på kunst, eller Christina så på kunst og Malene så på sofaer. Malene blev dog lidt frustreret over at der stod en hel masse stole man ikke måtte sidde på og der var alt for få man faktisk måtte sidde på, efter hendes mening.

Deres historiske kunst gik faktisk ikke særlig langt tilbage i historien nogle af deres ældste værker var 150 til maks 200 år gamle. De havde dog en del europæisk kunst da det var europæere som kom til Australien og skulle vise det frem til dem der hjemme.



Det var også her at underlige afbildninger af næsehorn og kænguruer blev lavet og myter blev skabt. I lang tid var indvandrere faktisk bange for kænguruer da der blev fortalt at de var vilde og kunne banke mennesker og drukne dem. Hvilket er meget pudsigt at tænke over.

 

Vi fik også set på noget kunst fra de Aboriginals, her var der meget fokus på prikker og mønstre, en helt anden stil en man ellers er vant til.

 

Malene fandt derudover også et maleri som mindede om det danske flag. Hun smed armen op for at Christina også kunne se det, dog fik Malene hurtigt fortalt at hun kom for tæt på maleriet og Christinas billede blev ikke så forfærdeligt godt. Men sjovt var det nu alligevel.

Vi valgte at tage videre ind i sidebygningen for at se på moderne kunst. Egentlig bare lige for at se hvad der var. For som vi også havde forventet var der en masse skøre udstillinger.



Der var blandt andet en udstilling fra en japaner som havde filmet snurrende genstande i sort/hvid og havde sat det op i et mørkt rundt. Det var så kunst. Selve bygningen for sig var egentlig meget flot og der var også mange spændende ting at se.
 

Vi fik hørt lidt om hvordan japanere egentlig havde det efter de var blevet manipuleret med under 2. Verdenskrig, hvor brugen af selvmodspiloter flittigt blev brugt. Vi forstod ikke helt hvorfor historien var kunst og ikke historie, men interessant var det nu alligevel.

Vi tog egentligt også hovedsageligt der ind for at se en bestemt udstilling nemlig ” Yayoi Kusama - The Obliteration Room”

Vi havde set et billede af nogen som havde været inde i rummet, så det ville vi da også lige kukkelure hvad det egentlig var.

Her var meget fedt, og vi blev også selv en del af kunsten da vi satte vores egne små prikker rundt omkring i rummet.

Herefter så tog vi tilbage til vores campingsted og slappede egentlig af før vores tur op mod Cairns.

Vi fik ikke set så meget i Brisbane igen men vi havde det egentlig meget godt og nød tiden til at slappe af.

Herefter gik turen op til Cairns og Great Barrier Reef som vi så meget frem til!

Jeres,

Malene og Christina

Hip hurra det er min fødselsdag!!

Så blev jeg endelig tyve og sikke en tyve års fødselsdag!

Selvom jeg var så langt væk hjemmefra følte jeg mig nu slet ikke glemt, selvom de fleste danske lykønskninger kom om natten eller sent hent på dagen, hvilket var lidt underligt!

Den 4. marts sad vi længe ude på vores campingplads i Brisbane. Dette betød at Malene hurtigt fik listet sig hen til bilen for at komme tilbage med nogle fødselsdagslys. Hvilket skabte en del glæde.

Da jeg vågnede om morgenen havde Malene fødselsdagshatte klar og sad og pustede balloner op, så det blev lidt festligt inde i vores kære Logan.

Det blev også et hurtigt opkald hjem til min kære mor, som havde det lidt underligt med at sige tillykke til mig, for selvom det var den 5. marts i Australien var det stadig kun den 4. marts i Danmark. Det der med de forskudte tider. Det var dog skønt at få en personlig lykønskning. Om morgenen fik jeg faktisk også fødselsdagsgaver! Jeg fik en gave fra den kære Malene samt fik læst mit kort fra kære Ib som hun havde givet mig med fra Danmark, med strikse anvisninger om at jeg altså først måtte åbne på min fødselsdag!

Mange tak skal i have begge to, blev rigtig glad!!

Det var ikke de eneste gaver jeg fik den dag, Lars og Henrik havde lavet en lille hemmelig alliance med Malene så jeg kunne få min gave på min egentlige fødselsdag, så tusind tak skal i have drenge, det var virkelig sødt og fedt gjort af jer!

Turen gik herefter mod..

Dreamworld!!

Her fik vi lov til at lege barn igen og få prøvet nogle forlystelser af!

Vi fik sagt hej til dyrene i Madagaskar.

Som herefter syntes så godt om os, at de ville have et fælles billede, hvilket vi ikke sagde nej til.

Herefter fik vi mødt Shrek, som dog var i gang med et skønt mudderbad men stadig var villig til at smile til et billede.

Vi sagde pænt farvel og tullede over til de fantastiske 5 og Po!

De lavede deres karakteristiske pose, hvilket så mega fedt ud!

Herefter fik fødselsdagsbarnet også vist hvordan man står som en rigtig Kung Fu Fighter og fik et billede sammen med dragekrigeren Po.

Han anbefalede hans fars berømte nudelsuppe, som han stolt viste frem.

Vi fik sat os ved et lidt for lille bord hvor vi fik snakket med en af de lokale kaniner.

Efter alle de nye karaktere og forlystelser tog vi videre ind til White Water Park. Som var et kæmpe vandland hvor vi tilbragte resten af dagen. Her inde blev der ikke taget nogen billede men i kan da få et billede af indgangen og forestille jer et stort vandland med masser af rutsjebaner.

Vi tog herefter ud og spise, hvor dagen blev endt med god mad, hvidvin og cola zero.

Jeg havde en super skøn dag, selvom jeg var langt væk hjemme fra. Det var lidt skørt med de forskudte hilsner og det ikke at se andre end Malene, men Malene hun gjorde en skøn indsats og jeg havde en skøn 20 års. En som jeg ikke lige kommer til at glemme, så tak for alt!

Knus og kram
Christina

At være to steder på en gang og Byron Bay

 

Vi undskylder mange gange den manglende aktivitet på bloggen, der sker en del og internet adgangen og tiden er der bare ikke altid. Der vil de næste par dage blive smidt et par blogopslag op, så i er lidt bedre opdaterede om hvor vi er.

Så her kommer det første opslag. Vi rejste lidt frem og tilbage siden vores sidste opslag, hvor vi så ankom til Byron Bay hvor vi endelig blev mødt af masser af sol og varme!

Køreturen der hen gik fint, men vi kunne dog ikke lade være med at grine over dette vejskilt, for det er så evigt sandt!

 

Der er vejarbejde over det hele her i Australien, hvor man skal snegle sig igennem veje som egentlig er fine men der er en medarbejder som står i vejkanten. Vi er tydeligvis ikke de eneste som er ved at få lidt nok af det vejarbejde.

Vi fandt et hyggeligt lille sted 10 minutters kørsel fra Byron Bay midtby, kaldet Broken Head, hvor vi var omgivet af en naturpark ind mod landet og en fredet strand ud mod havet. Stranden måtte vi frit benytte og her blev der også udforsket lidt.


 

Vi klatrede rundt på klipperne og det var så smadder hyggeligt at have det for os selv.



Vi fik spadseret lidt rundt i Byron, hvor vi blev i tre dage. Vi fik set nogle surfere på den store strand og fik gået lidt rundt i byen. Det var virkelig hyggeligt, men efter de dage valgte vi at tage videre op.

Første stop blev Pottsvile, en lille by ud mod kysten.

Køreturen der op, blev en tur op af en masse bakker og snøvlede veje men udsigten der oppe var vild flot.
I Australien har de turist router som er en lille omvej men hvor man så ser naturen i stedet for en lang lige motorvej, så dem benytter vi os af når vi har god tid.

I Pottsvile fik vi ordnet det mest spændende nogensinde… Vasketøjet, det tog det meste af dagen men dagen efter så hoppede vi ud i bølgerne.



Her var der en rigtig stærk strømning og mange bølger så vi gik ikke langt ud med det var sjovt at kaste sig rundt i bølgerne og lade sig blive trukket af strømmen. Vi nød derudover at vi endelig havde en pool igen, så her havde vi det også sjovt.

 

I Pottsvile lokale butik fandt vi også Willy Wonka chokolade!!!

Et totalt highlight for Christina, som blev i godt humør hver gang hun tog et stykke chokolade og tullede rundt og sang Willy Wonka sangen.

Vi kørte videre op hvor vi holdte i Tweeds Head. Tweeds Head var ikke helt så spændende og der skete ikke så meget.


 

Dog er det en meget sjov by, i forhold til at du kan gå over vejen også er du i en anden tidszone. Tiderne er nemlig anderledes i New South Wales og Queensland. Der er en times forskel, hvilket til tider gjorde det lidt forvirrende med hvornår butikkerne egentlig lukkede.

Det var dog en meget hyggelig by at gå rundt i hvor vandet lå lige ud for hvor der også var en mindepark.

Derudover så vi også Australiens version af Walk of Fame, underlig placering samt navne som for os var ukendte. Men vi har været der!

 

Derudover fik Christina tikket et punkt af en bucket liste. Måske ikke nødvendigvis sin egen, men stadig væk.

” Right now, you’re standing the state line. You’re two places at once.”

 

Dem som kender referencen vil forstå det men hun var to steder på én gang, nemlig en fod i New South Wales og med den anden fod i Queensland.

Herefter valgte vi at tage tilbage til Byron Bay, da vi fik undersøgt at det faktisk var billigst og vidst også bedst at tage surf undervisning der. Turen gik tilbage og Christina fik booket sig ind til 2 x 3,5 timers undervisning.

Det var en fryd at komme ud at surfe.
Inden vi kom ud i bølgen blå, fik vi dog det teoretiske på plads på land og fik øvet os i hvordan man skulle komme op på boardet.





Den første lektion fik vi hjælp med at komme op på boardet, så vi ikke rigtig selv padlede men derimod kom op at stå. Det var fedt at kunne stå lige i første forsøg.
Malene stod ude og legede fotograf, men da Christina i andet forsøg red hele bølgen ind til kysten, hvor var Malene? Væk! Ej hun hentede vores ting, men det var lidt øv men Christinas surf lære ærgrede sig sådan over at hun ikke fik et billede, nu hvor Christina kom så tæt på stranden. Men billeder fik vi alligevel.

Efter noget tid i vandet blev vi dog tvunget til en lille pause, da der kom små brandmænd ind med tidevandet som sviede når man blev ramt. Vi alle blev ramt og ved Christina blev den så glad for hendes ben at den blev siddende så man lige skulle hive den af med hånden, men der hvor det skete blev der surfet videre. Dog var der en anden pige på holdet som slet ikke syntes at det var spor sjovt. Men vi andre ville ud i vandet igen og hun følgede trop.

Pausen gav potte og brandmændende var næsten væk, så der var ikke flere problemer på den front og der blev surfet videre.

 

Dagen efter var der hvor vi selv skulle padle og klare os helt selv, vi var flere på holdet denne gang men vi blev delt op i to hold.

Det var meget hårdere nu selv at skulle padle og hoppe op på brættet men det gik virkelig godt. Dog var der mange i vandet og de andre fra Christinas hold fandt hurtigt ud af at hun var god til at få øje på de gode bølger. Dette betød at hver gang hun vente sig om for at padle og fange bølge blev hun omringet af de andre som ødelagde bølgen… Fedt, dog så lære man hurtigt med, så hun begyndte bare at give de andre besked på hvornår de kunne padle og ventede selv på den næste! Hæhæ

Vi var dog alt for mange og nogen gange endte det desværre med at vi hoppede ind i de samme bølger eller vi kørte ind i hinanden. Der var på et tidspunkt hvor Christina blev smidt af boardet da der var en anden pige som var væltet mens en tredje pige var på vej ind mod hende. Det skete heldigvis ikke noget og man fik afprøvet nogen af de ting, vores trænere havde fortalt os man skulle gøre hvis man røg under vandet.

 

Alt i alt var det at lære at surfe mega fedt og kan klart anbefales til alle andre, vores surftrænere var alle sammen vildt gode og flinke og det var en mega fed oplevelse. Kan klart anbefales!

Anden gang vi var i Byron Bay, tog vi også op til deres lystårn. Den ligger højt oppe på en klippe så man havde en smuk panorama udsigt, udover hele Byron Bay!
 

 

Lystårnet var også smukt i sig selv og var lidt over 100 år gammelt men smukt vedligeholdt. I mens den blev bygget var der 16 skibsbrud ud for kysten, så det var et lystårn som der virkelig var brug for.

 

 

Malene fik også lige skudt et billede ud af bilen, fra vores tur ned fra fyret da stranden var tom og bølgerne flotte!

Byron Bay var virkelig en skøn by, tiltænkt turister men vi kan også se hvorfor. Selvom der var masse af turister, så var stemningen der henne stadig så klassisk Australsk. Den der afbalancerede afslappede stemning, som vi sådan elsker. "No worries"

Jeres
Malene og Christina